Nyt partnerskab vil skabe bæredygtigt protein 'made in Denmark'

Et nyt, bredt partnerskab, Dansk Protein Innovation, vil målrette og intensivere udviklingen og forskningen indenfor dansk produktion af proteiner til foder, fødevarer og pharma.

Et nyt, bredt partnerskab af virksomheder og forskningsinstitutioner, Dansk Protein Innovation, ønsker at booste den danske produktion af bæredygtig protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Målet er en koordineret indsats, der kan fokusere viden og forskningsmidler derhen, hvor det giver mest værdi for branchen.
Verden mangler proteiner til dyr og mennesker, og med stigende befolkningstilvækst vil behovet kun stige. Og det skal samtidig være bæredygtige proteiner, siger formanden for Dansk Protein Innovation, Lars Hvidtfeldt, som er repræsentant for Landbrug & Fødevarer.
Bag partnerskabet står blandt andet nogle af landets største fødevare- og ingrediensvirksomheder, foderindustrien og universiteter.
- Vi mener alle, at det er tid til at handle. Derfor griber vi den udvikling, som regeringen har sat i gang. Vi ønsker, at udviklingen på området skal ske her i landet, så vi i Danmark er det land i verden, der sætter dagsordenen for, hvordan fremtidens bæredygtige proteiner produceres, siger Lars Hvidtfeldt.
- I Danmark kan vi producere protein bæredygtigt og med gevinst for miljøet og klimaet. Det vil også være en gevinst for samfundet, når vi får etableret en proteinproduktion i større skala i Danmark. Samtidig er der også stort internationalt forretningspotentiale. Alt det vil vi nu forfølge, og vi er ambitiøse og overbeviste om, at vi når langt ved at samle kræfterne, siger Lars Hvidtfeldt.

Et klart mål: Mindre import af soja

Den brede pallette af muligheder og kompleksiteten i udviklingsarbejdet betyder, at Dansk Protein Innovation må prioritere sine første indsatser.
- Vi starter et sted, hvor potentialet er meget stort og forskningen allerede langt, nemlig produktion af planteproteiner til foder - i første omgang protein udvundet af græs, siger Lars Hvidtfeldt.
Det koncentrerede, bioraffinerede græsprotein kan anvendes til foder til grise og fjerkræ, som ikke er i stand til at fordøje græs direkte fra marken. Det mindre proteinholdige restprodukt kan bruges til kvægfoder. Græs-saften kan indgå i biogasproduktion, og dermed er ringen sluttet med recirkulering af næringsstoffer.
Der mangler dog stadig forskning og udvikling, før dette bliver til en kommerciel forretning. Derfor bliver Dansk Protein Innovations første opgave at formulere en strategi for, hvilke forsknings- og udviklings aktiviteter, der skal sættes i værk for at gøre græsprotein til et konkurrencedygtigt produkt.
- Med græsprotein forfølger vi den cirkulære tankegang og skaber ikke kun ét produkt, men flere. Samtidig forventer vi at kunne løse nogle udfordringer i landbruget: For det første vil vi kunne reducere importen af sojaprotein, fordi vi får lokalproducerede proteiner. For det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at vi binder mere kulstof i jorden – og dermed CO2, og mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Dét giver store muligheder i forhold til miljøet og klimaet, siger Lars Hvidtfeldt.

Efterspørgslen er der

At foder-protein er det rette sted at starte, bakker Asbjørn Børsting, direktør for brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark, DAKOFO, op om. Asbjørn Børsting er desuden formand for regeringens bioøkonomipanel. - Der er et stort potentiale, og vi tror på, at det er realistisk inden for nogle år at erstatte en tredjedel af den importerede foder-soja med nærproduceret protein. Der mangler endnu en del forskning og et kommercielt gennembrud, men vi tror på, at vi i samarbejde kan skabe de løsninger, der skal til, siger Asbjørn Børsting. Foderstof-branchen oplever allerede i dag stor interesse fra danske landmænd, som efterlyser nærproduceret protein, som en del af et ønske om øget bæredygtighed. - Efterspørgslen ér der, og den er stigende. Det vil være rigtigt godt med forskningsindsatser, der sker i et samarbejde mellem universiteter og virksomheder med kommercielle interesser. Det skal der til for at gøre fodret rentabelt for landmanden, siger Asbjørn Børsting. Han peger desuden på, at en form for godskrivning af miljø- og klima-gevinsten ved at dyrke flerårigt græs eller kløver der bliver forarbejdet på et bioraffineringsanlæg, kan være med til at gøre det til en fornuftig forretning for hele kæden.

Kan være en gamechanger

Slagterikoncernen Danish Crown ser også store muligheder:
- Et gennembrud i forskningen, så græsprotein kan anvendes som grisefoder vil være en regulær gamechanger i bestræbelserne på at gøre den globale fødevareproduktion mere bæredygtig. Vi er allerede langt i Danmark, og det kunne være interessant, om vi kommer først med en kommerciel bæredygtig model, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Ejerservice i Danish Crown.
Også mejeriselskabet Arla hilser udviklingen hen imod mere dansk-produceret protein velkommen:
- Vi mener, at vi skal øge produktionen af biomasse generelt i Danmark, hvor vi har gode forudsætninger for at gøre det. Dette vil understøtte mere biodiversitet, mindre miljø- og klimabelastning og større værdiskabelse. Dette vil også understøtte en spirende biobaseret industri i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der fremadrettet fortsat bliver investeret forskningskroner i udvikling af både biomasse og teknologiudvikling, til gavn for et samlet dansk landbrug, siger Poul Pettersson, Chef for Medlemsservice i Arla Danmark.

Kan gavne miljøet og klimaet

Institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Erik Steen Kristensen, ser også store muligheder i at udbrede dyrkningen af protein-afgrøder:
- Det er egentlig meget enkelt: Flerårige afgrøder som græsser og kløver kan samle kvælstof og kulstof op til gavn for miljøet og klimaet. Så der er klare gevinster, og græsprotein kan erstatte soja en-til-en, hvis ellers teknologierne udvikles. Men der er stadig nogle udfordringer og med de nuværende vilkår kan det ikke betale sig. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning og samarbejde, siger Erik Steen Kristensen.

Bestyrelsen suppleres af et advisory board

Proteindagsordenen har en bred skare af interessenter, og der er mange forskellige veje at gå i udviklingen af bæredygtige proteinværdikæder. Derfor nedsætter Dansk Protein Innovation også et advisory board, der skal inspirere og bidrage til arbejdet i Dansk Protein Innovation. Advisory boardet er åbent for alle interessenter.

Fakta
• Bestyrelsen for Dansk Protein Innovation består af Landbrug & Fødevarer, DAKOFO, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, KMC, Arla, Danish Crown, DLF, Inbiom, Teknologisk Institut, samt DTU.
• Formand for bestyrelsen er Lars Hvidtfeldt. Sekretariatet placeres i et samarbejde imellem Landbrug & Fødevarer og DAKOFO.
• Dansk Protein Innovations advisory board er bredt sammensat af repræsentanter fra fødevaresektoren, vidensinstitutioner og øvrige interessenter.